Depression

Depression er en affektiv – det vil sige følelsesbetinget – lidelse og er først og fremmest kendetegnet ved, at man er mere ked af det og har sænket stemningsleje i forhold til ens almindelige humør. Her er dog tale om en kompleks lidelse, som involverer ændringer i både humør, tænkning, perception, adfærd og fysiske tilstand. Disse faktorer beskrives udfyldende enkeltvis nedenfor.

Depression optræder i episoder, kaldet depressive episoder, som i mange tilfælde indtræffer efter tab, sygdom, omvæltninger eller stressfulde livshændelser, men som også kan indtræffe uden nogen identificerbar årsag. En depressiv episode varer normalt omkring et halvt år. Har man ikke før være deprimeret, kaldes det "enkeltdepression", og hvis man har haft mindst én depressiv episode førhen, taler man om "tilbagevendende depression".

Det er vigtigt at understrege, at depression er en psykisk lidelse, og at tilstanden på ingen måde er relateret til dovenskab, ligegyldighed eller almindeligt sløvsind. Symptomerne ligger uden for personens kontrol, og det er i mange tilfælde ikke muligt at overkomme depression uden professionel hjælp og behandling af en psykolog eller medicinsk behandling med antidepressiva.

Humør og følelser

Depression betyder bogstaveligt talt "en tilstand af at være presset ned", hvor dette især henviser til humøret, som er betydeligt sænket. Er man depressiv, kan man opleve at være ked af det hele tiden, trist uden grund, tom indeni og nedtrykt, og man græder måske mere end sædvanligt. Sænket stemningsleje kan også betyde, at man simpelthen føler mindre og befinder sig i en apatisk tilstand af følelsesfladhed.

Et andet tegn på depression kan være følelser af skyld, herunder skyld over ikke at kunne leve op til sin rolle som forælder, ven, familiemedlem mv. eller over ikke at være i stand til at møde de krav, omgivelserne stiller. Sådanne følelser af håbløshed, værdiløshed og skyld kan i svære tilfælde føre til tanker om selvmord eller selvskade.

Tænkning og perception

Ovenstående karakteristiske humørsænkning går hånd i hånd med negative antagelser om verden, sig selv og fremtiden. Man kan eksempelvis have tanker og antagelser om, at verden er indholdsløs og ond, at livet er formålsløst og smertefuldt, eller at ens fremtid er mørk. Det er også almindeligt, at man vurderer sig selv overdrevent negativt eller endog som komplet værdiløs.

Det er bevist, at deprimerede personer rent faktisk oplever en ændring af sanseperception, således at alting fremstår mere gråt og affladet end ellers. I meget svære tilfælde af depression ses sommetider såkaldte følelseskongruente hallucinationer, hvor man eksempelvis hører stemmer, der taler dårligt om en.

Dette symptom må ikke forveksles med hallucinationer og vrangforestillinger associeret med skizofreni, men kan derimod ses som et ekstremt udtryk af den negative sanseforvrængning.

I tillæg til ovenstående ses der hos deprimerede individer ofte kognitive forvrængninger, hvor der eksempelvis er en tendens til at overvurdere betydningen af negative hændelser og undervurdere betydningen af positive. Selv minder forekommer mere negative, og man kan have svært ved at genkalde sig positive begivenheder i fortiden. Yderligere ses der problemer med koncentration, opmærksomhed og beslutningstagen.

Adfærd

Der ses ofte store forandringer i adfærden hos depressive personer. De kan virke mere tilbagetrukne og afdæmpede, og der ses typisk en reduktion af mængden af aktiviteter generelt. Et centralt tegn på depression er en manglende interesse i aktiviteter, som personen før har fundet glæde ved – noget der kan relateres til den såkaldte anhedoni, det vil sige manglende evne til at føle glæde, som lidelsen forårsager. Generelt ses der en tendens til at undgå tidligere lystbetonede og tilfredsstillende aktiviteter, hvilket bidrager til fastholdelse i den depressive tilstand.

Lidelsen medfører desuden risiko for selvskadende eller suicidal adfærd. Selvskadende adfærd kan defineres som adfærd, der har til hensigt at påføre sig selv skade, dog uden fatale følger. Suicidaladfærd har derimod til hensigt at ende personens liv. Har du tanker om selvmord, eller er du bekymret for, om en pårørende er selvmordstruet, bør du søge hjælp øjeblikkeligt.

Kropslige tilstande

Et kernesymptom på depression er øget træthed eller mangel på energi. I mange tilfælde ses såkaldt psykomotorisk hæmning, hvilket betyder, at personen udfører færre aktiviteter eller bevæger sig langsommere end normalt. Vedkommendes bevægelser kan virke stive, og talen kan være langsommere. Ved svære depressive tilstande kan personen være ude af stand til overhovedet at komme ud af sengen om morgenen. I sjældne tilfælde kan man blive helt ude af stand til at bevæge sig, hvilket betegnes depressiv stupor.

Hertil ses ofte søvnforstyrrelser, eksempelvis insomni og manglende evne til at falde i søvn, hyppig eller tidlig opvågning. Mange rapporterer at blive holdt vågne af tankemylder og depressiv rumination. Appetitforstyrrelser er ligeledes hyppigt forekommende.

Den depressive tilstand kan føre til manglende appetit eller spiselyst, hvilket er medvirkende til, at lidelsen ofte er associeret med et vægttab. Dog ses der tilfælde, hvor personen omvendt sover eller spiser mere end normalt som resultat af den depressive tilstand – eksempelvis hvor vedkommende finder trøst i at spise.

Mangel på sexlyst og seksuel aktivitet er hyppigt forekommende, og ligeledes er uforklarlige eller overdrevne smerteoplevelser i form af eksempelvis hovedpine, mavepine, rygsmerter eller brystsmerter. Især hos yngre børn kan sådanne fysiske smertesymptomer være det mest fremtrædende ved depressionen, eftersom de endnu ikke er i stand til at forstå eller sætte ord på den følelsesmæssige forstyrrelse.